FC Sydvest møder Bredballe i BankParken

FC Sydvest møder Bredballe i BankParken

aug. 25, 2023


FC Sydvest 05 Tønder skal forsøge at ride videre på bølgen, efter opturen i Herning, når de på lørdag får besøg af Bredballe IF. I Herning fandt holdet ud af hvad der skal til for at vinde kampe. Der blev ydet en kæmpe indsats for sidemanden og man løb for hinanden. Det var virkelig en fornøjelse at se hvad det her hold kan, når de spiller som de gjorde efter pausen. 1.halvleg viste dog også, hvordan tingene ikke skal gribes an. Men holdet blev meget klogere på sig selv, og det skal blive spændende at se dem i aktion på hjemmebanen, om man kan ramme samme niveau igen.

Modstanderen er Bredballe IF, som vi i foråret slog ret sikkert, hjemme i BankParken, mens vi tabte lige så tydeligt på deres bane. Bredballe IF er ikke kommet godt i gang, rent pointmæssigt i dette efterår, men det skal man ikke lade sig snyde af. De to første kampe har budt på et 2-1 nederlag i Herning og 1-1 hjemme mod topholdet ASA Aarhus. Det er dermed nok et sultent Bredballe IF der kommer til Tønder, et hold der godt ved at de bliver sat lidt af hvis de taber.

På lørdag klokken 12.30 kan du ved selvsyn, komme ned i BankParken og se om FC Sydvest ridder videre på bølgen og tager pointene mod Bredballe IF. Vi vil jo gerne have en sejr på vores bane og det ville være fantastisk med god opbakning på lægterne.

DER ER FRI ENTRE TIL KAMPEN.

Share