FC Sydvest tabte til topholdet, Jammerbugten- men lever stadig

FC Sydvest tabte til topholdet, Jammerbugten- men lever stadig

maj. 25, 2021


Det var et tophold, der pinselørdag tog imod FC Sydvest 05 Tønder, der kæmper en heroisk kamp for at undgå nedrykning til Danmarksserien.

Og vore hvidblusede kæmpede da også heroisk mod den meget stærke modstander, der med sejr kunne tage et vigtigt skridt imod oprykning til NordicBet Ligaen, den næstbedste i landet.

Jammerbugten var også spilstyrende og mest chanceskabende men FC S s forsvar stod længe distancen og holdt hjemmeholdet fra scoring.

Dog 4 minutter ind i 2. halvleg kom Jammerbugten på 1-0, et resultat der blev det endelige.

Ingen kan vist indvende noget mod topholdets sejr og jagt efter avancement. Oprykningen var dog afhængig af B93s resultat hjemme mod Dalum, så jubel og champagne måtte på køl, og da 3. halvleg var slut, var det endnu ikke matematisk korrekt, at oprykningen var sikret for Jammerbugten. Men den kommer nok.

FC Sydvest havde lørdag eftermiddag uforrettet sag, for Næsby og Holbæk skulle først i kamp 2. pinsedag, så busturen hjem var i uvished omkring holdets skæbne.

Så mandag eftermiddag kunne man konstatere, at Holbæk fik 1 point og Næsby tabte, og dermed kan det nås, hvis alt flasker sig i de to sidste opgør.

FC Sydvest skal vinde over både Holstebro og Brabrand, og Næsby og Holbæk må ikke få ret meget i posen.

Lad os håbe og alle ude vort bedste for at miraklet kommer om 2 uger.

Af Finn Hedegaard

 

 

Share