maj. 14, 2020
Vores forsvarsklippe Christian Degn Clausen og FC Sydvest 05 Tønder er blevet enige om at fortsætte det succesfulde samarbejde.
Christian er en lokal spiller fra Bredebro, som har spillet 219 kampe for FC Sydvest 05 Tønder til dato. Det gør ham til en af de spillere med allerflest kampe i klubbens historie, skønt han blot er 27 år gammel.
Christian er en kompromisløs forsvarsspiller, som modstandernes slår sig på, når de kommer i nærheden. Det kombineret med et skarpt venstre ben og stærkt hovedspil har også ført til adskillige mål i tidens løb fra Christian.
Både Christian og klubben glæder sig til, at der skal spilles fodbold igen og ser frem til det fortsatte samarbejde.