jul. 26, 2020
Overlevelse modtaget med glæde!
Da FC Sydvest 05 Tønder forlod banen efter 0-1 nederlaget mod Hillerød d. 4. juli kunne holdet glæde sig over, at holdet havde overlevet sæsonen og stadig har status som 2. divisionshold.
FC Sydvest 05 Tønder ser nu frem til at starte fra scratch igen med en ny turnering, der indledes i slutningen af august. Det bliver en turnering med 14 hold i hver række, vestkredsen og østkredsen.
Her tænker han naturligvis på den store gruppe af ”kulturbærere” som Kasper Sørensen, Marten van Ittersum, Christian Degn, Marco Hansen, Morten Beck og Lasse Clausen, der er lokale profiler og er med til cementere idéen om, at det er lokale kræfter, der kæmper for Tønder Kommune. Og med Jes Bekke som rorgænger med ansvar for “game-planen” og med god assistance fra trænerteamet med Peter Jepsen som assistenttræner og holdleder Per Lassen er FC Sydvest 05 Tønder i gode hænder.
Den nye sæson bliver noget af en udfordring, siger formanden, der endnu ikke ved, hvilke modstandere man kommer til at stå overfor i den nye sæson, da der ikke er lige mange hold i Vest- og Østdanmark. Helt konkret 11 hold fra Jylland og Fyn, mens der er 17 hold i øst, fordi de tre nedrykkere fra Nordic Bet Ligaen kommer fra Sjælland og Falster: Roskilde, Næstved og Nykøbing FC. Der skal altså findes tre østhold, der kommer i vestkredsen, og det sker ved lodtrækning d. 3. august.
Hvordan står klubben organisatorisk og økonomisk?
For FC Sydvest 05 Tønder er det vigtigt at være fodbold i fællesskab og samarbejdet fungerer fint mellem Tønder, Bredebro, Løgumkloster og Ballum, men som Thorsten Simonsen udtrykker det, ”vi kan favne flere endnu og vil gerne samarbejde med hele kommunen.”
Af Finn Hedegaard