Søren Møller: Vi er en masse spillere med sult

Søren Møller: Vi er en masse spillere med sult

mar. 27, 2023


Søndag i Guldager måtte FC Sydvest 05 Tønder stille op uden den normale anfører Rasmus Hoeg. Den tjans blev overtaget af viceanfører Søren Møller og netop Søren Møller har vi snakket med inden den første hjemekamp, lørdag den 1.april klokken 12.30 på kunststofbanen i Tønder. Vi spurgte Søren der for nyligt fyldte 21 år hvordan det er at være ung i FCS og hvordan de mange unge fungerer socialt.

– “Vi er rigtig mange unge spillere og så har vi Rasmus Hoeg og Morten Beck der kan guide os i den rigtige retning. ellers er vi alle spillere på 20-21 år og vi er en masse spillere med stor sult. Socialt har vi det godt med hinanden og jeg glæder mig altid til at skulle til træning. Alene det at folk er villige til at køre her til fra Kolding, fordi omklædningsrummet er så godt, siger jo en hel del om hvor godt vi har det og det skulle gerne kunne ses på banen”.

At spillerne har det godt i omklædningsrummet kan desuden ses på en video på facebook, optaget efter sejren i Guldager og festen stoppede bestemt ikke da kameraet blev slukket, tværtimod. men vi skulle også gerne have flere tilskuere til hjemmekampene. Vi er pt. et Jyllandseriehold, det er vi helt med på, men det betyder jo ikke at vi ikke spiller sprudlende fodbold og vi spurgte Søren Møller hvorfor tilskuerne skal komme på lørdag og se holdet i aktion.

– “Vi skal først og fremmest spille noget sprudlende og seværdigt fodbold. Vi har bl.a. fået en Alen Merusic som jeg synes at folk skal glæde sig til at komme ned og se. Alen er en rigtig dygtig dribler og vi regner med at der kommer en del mål fra hans side”.

Så folkens, det var på lørdag klokken 12.30 og kan holdet finde spillet fra 2.halvleg i Guldager frem, så er der noget at glæde sig til. Vi ses på kunstbanen i Tønder.

Share