Sparekassen Bredebro og FC Sydvest 05 Tønder fortsætter samarbejdet de kommende 2 år.  

Sparekassen Bredebro og FC Sydvest 05 Tønder fortsætter samarbejdet de kommende 2 år.   

jun. 22, 2020


Sparekassen Bredebro har indgået en aftale om fortsat støtte til elitefodbolden i Tønder kommune igennem et hovedsponsorat af FC Sydvest 05 Tønder. Sparekassen Bredebro var i forvejen hovedsponsor i klubben og det samarbejde har man været så tilfredse med at man har ønsket at forlænge aftalen.

Sparekassen Bredebros direktør Keld Riddersholm Nielsen udtaler:

For os har vi kunnet se værdien af fortsat at støtte op om vores fodboldmæssige flagskib i kommunen. De sikrer os en god synlighed og da vi er lokalt forankret pengeinstitut, er det naturligt for os at være med til at sikre den fortsatte udvikling af elitefodbolden i Tønder Kommune. Lige som FC Sydvest 05 Tønder skal være hele kommunens hold, ønsker vi ligeledes at favne hele kommunen via vores lokale afdelinger i Bredebro, Skærbæk, Toftlund og Tønder. Derfor glæder vi os til det fremtidige samarbejde til fælles glæde og gavn.

 

Formand for FC Sydvest 05 Tønder Thorsten Simonsen udtaler:

Jeg er rigtig glad og stolt over at Sparekassen Bredebro har kunnet se perspektivet og værdien i et fortsat samarbejde med os som klub. Ved at vise os tillid med en 2-årig aftale, sikrer det os at vi fortsat kan skabe fundamentet for fortsat udvikling af elite-fodbolden i hele vores egn. Den opgave er vi klar til med nogle af de samme redskaber, som Sparekassen Bredebro, nemlig ydmyghed, ærlighed og hårdt arbejde.

 

På billedet ses Keld R. Nielsen og Thorsten Simonsen

 

Share