mar. 19, 2021
FC Sydvest 05 Tønder står i morgen overfor et af de hold, der ligger helt i bunden af tabellen, SfB Oure, som har navnkundige og smukke Høje Bøge Stadion som hjemmebane.
Sydfynboerne er i den situation, at de stort set ikke kan huske, hvornår de sidst har fået point, men mon ikke de husker, at de faktisk ” stjal” et point mod FCS, der førte 3-1 på BankParken, men måtte gå fra banen med uafgjorte 3-3.
Det må ikke ske denne gang, for FC Sydvest har i de to første forårsopgør vist stor styrke, især i forsvaret.
Det gode forsvar bør også betyde, at der formentlig ikke skal mange mål til for at vinde de 3 livsvigtige points, der gør, at FC Sydvest tager ekstra afstand fra de nederste 4 pladser, der betyder nedrykning.
Af Finn Hedegaard